skip to Main Content

Om Kallesø arkitekter 

Kallesø Arkitekter består af stifter Martin Kallesø og Pil Kallesø, begge uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i København. Tegnestuen holder til i Helsingør, men beskæftiger sig med projekter i hele Danmark samt i udlandet.

På tegnestuen stræber vi efter at skabe nærværende, autentisk arkitektur med afsæt i varige værdier såsom kultur, tradition og kontekst. 

Praksis

Tegnestuen beskæftiger sig med forskellige typer af projekter for både private og erhvers kunder. Vi har en særlig interesse for kulturarv, traditioner og materialer, og arbejder ud fra mantraet helhed og del. Vi tegner bygninger men også indretningsløsninger og specialdesignet interiør. 

Boligen

Et af tegnestuens spidskompetencer er boligen. Vi har mere end 10 års erfaring med at tegne boliger til private, herunder både sommerhuse, ombygninger, tilbygninger, enfamiliehuse samt rækkehuse. 

For os er boligen noget af det fineste, vi som arkitekter kan tegne – det er det helt nære, det er rammerne om det levede liv. Vi sætter en stor ære i at skabe hjem, hvor liv kan udfolde sig, gerne i flere generationer frem og vi følger gerne projektet fra de store linjer helt frem til detaljering og indretning. Brugeren er derfor den vigtigste i et hvert projekt og vi ønsker altid et tæt samarbejde for bedst mulige resultat og for at arkitekturen forbliver relevant.

Stedet – det stedsspecifikke

God arkitektur tager altid afsæt i konteksten. Det være sig landskabet, lokalmiljøet, kulturen og historien. Ethvert projekt starter med en forundersøgelse af stedets særegne egenskaber og kvaliteter for at forstå de rammer vi arbejder i. Arkitekturen skal gerne give noget tilbage til stedet.

Bæredygtighed 

Vi arbejder med en ambition om at bevare, transformere og genbruge så vidt dette er muligt. På tegnestuen mener vi dog at god arkitektur som tager afsæt i kontekst og opføres i ærlige kvalitetsmaterialer er et godt sted at starte hvis man vil have en bæredygtig arkitektur. Varige værdier er et hovedelement i vores tilgang, om det er transformation, tilbygning eller nybyg så tror vi på at det er deri den store forskel vil ligge. Huse som vil leve i generationer.

Samarbejdspartnere 

Tegnestuen har  et tæt samarbejde med ingeniører, bygningskonstruktører og andre tegnestuer til større projekter.

Back To Top